Skurva

Skurva (spergula arvensis) er jurt 10-30 sm á hæð sem sjerstaklega vex í söndugum nærinqarsnauðum akurjarðveiji.

sökum þess kve hratt planta þessi vex og kve harðqjer og þolin hún er firir söndugum og nærinqarsnauðum jarðveiji er qjarnar litið á hana sem idlqresi.

lísinq

Skurva er einær planta með en opret, spinkel vækst. Stænglerne er kun lidt forgrenede, og de er lidt klæbrige på grund af kirtelhår. Bladene er kransstillede, linjeformede og helrandede med lysegrøn over- og underside. På undersiden af bladene findes en smal fure.

Blomstringen sker i juni-september, hvor man kan finde de små, hvide blomster i endestillede kvaste. Bægerbladene er næsten lige så lange som kronbladene. Frugten er en kapsel, der er dobbelt så lang som bægeret. De mange frø har af og til en smal vinge.

Rodnettet består af et tæt forgrenet netværk af trævlerødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,30 x 0,15 m (30 x 15 cm/år).

Voksested

Spergel er dels en gammel kulturplante, dels et almindelig frøukrudt (se Frugtbare halvmåne). Den er hjemmehørende eller naturaliseret overalt i Europa, hvor den især optræder på sandet og mager bund.

Ved udgravning af en jernalderboplads i Fjærås sogn i Halland (400 f.Kr.-60 f.Kr.) fandt man frø af alm. spergel sammen med bl.a. agerstedmoderblomst, alm. byg, alm. havre, ferskenpileurt, hvidmelet gåsefod, kortstråle, snerlepileurt og vejpileurt.

undirtegundir

í danmörku má finna 2 undirtegundir

• arvensis har kun få kirtelhår, men frøene har kølleformede papiller. Er især udbredt på Øerne.
• subsp. sativa, Foderspergel, er tæt kirtelhåret og har frø med en jævn overflade. Er især udbredt i Nord- og Vestjylland.

Eksterne henvisninger

• Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet